Med Walk & Talk får vi højt til loftet, frisk luft og frihed. Lyset og den friske luft har ofte en positiv indvirkning på humøret og stemningen.
Vi taler om det samme, som vi ville have gjort inde i terapirummet, selvom der ofte kan komme andre tanker og følelser, når scenen skifter. En anden fordel er, at vi ikke ser hinanden i øjnene hele tiden, som kan ske, når vi sidder overfor hinanden i terapirummet. Når vi går ved siden af hinanden, føles det mere afslappende og mindre formelt. Derfor kan det være en god idé at flytte samtalen ud i naturen en gang imellem, som afveksling.
Vi kan aftale et sted at mødes, eller vi kan køre et sted hen sammen.
Læs mere om individuel terapi