Unge i mistrivsel

Er du Ung og mistrives du?

Som ung er det meget almindeligt, at du i perioder føler dig forkert og usikker på forskellige områder. Det kunne være i valg af uddannelse, bolig, venner og kæreste, eller grundlæggende som den person du er. Sker det engang imellem er der ikke tale om mistrivsel.
Ungdommen er en tid, hvor du skal finde ud af hvem du selv er, og hvad der er vigtigt for netop dig.
For nogle unge tager de negative følelser over. Ja de kan nærmest overtage hele livet. Så er der tale om mistrivsel.
Her kan der være behov for at tale med én, du ikke kender privat, én som har til opgave at høre dig og hjælpe dig, med at finde hoved og hale i dine oplevelser og følelser, og som hjælper dig til at finde din egen vej i det hele.
Som psykoterapeut har jeg tavshedspligt, så når du vælger psykoterapi, får du et trygt og omsorgsfuldt rum, at dele dine bekymringer og problemer i.

Nedenfor har jeg stillet nogle spørgsmål, som du måske kan relatere dig til, eller som får dig til at reflektere nærmere.

Kender du til nogle af de følgende udsagn?

  • Har du en følelse af, at dit liv er ude af kontrol
  • Har du mistet overblikket i hverdagen
  • Er du overvældet eller stresset
  • Har du det svært med uddannelse, venner, familie eller arbejde
  • Hvor blev dine drømme af, meningen med livet og håbet for fremtiden
  • Oplever du ,at familie eller nære venner er bekymrede for dig
  • Føler du dig ensom og forkert.
  • Kender du til lavt selvværd/selvfølelse eller lav selvtillid
  • Er du urolig og bekymret, har svært ved at sove eller har du tankemylder
  • Er du usikker på din sexualitet eller bange for at stå frem som den du er
  • Kender du til tristhed, frygt eller angst, og fylder det alt for meget i din hverdag
  • Har du en følelse af, at din hverdag forsvinder i ingenting
  • Er det svært at komme op om morgenen og afsted i skole/på uddannelse
  • Oplever du mobning og/eller udelukkelse på sociale medier eller direkte
  • Er du følsom overfor andres holdning eller mening om hvad du gør, hvem du er eller hvordan du ser ud
  • Oplever du fysiske smerter eller spændinger, som du ikke har en naturlig forklaring på

Hvad får du ud af psykoterapeutiske samtaler

Du vil opleve at tiden og samtalen er med fokus på dig. Du bliver taget alvorligt, og du bliver mødt med ærlighed, og med nysgerrighed på hvad du oplever og føler. Du vil opleve fuld accept af den du er.

Vi ønsker at hjælpe dig til at finde ro, overskud og glæde i hverdagen. Vi hjælper dig til at finde ud af, hvad du virkelig ønsker dig, i stedet for hvad du tror du skal eller bør gøre/mene. Vi støtter dig i at finde dine egne værdier og til at stå fast på dem og gå efter det du ved er rigtigt for dig.

Bestil en gratis afklarende samtale her, eller læs nærmere om mig.