Overforbrug

Overforbrug - når du har tabt kontrollen

Overforbrug og misbrug

Jeg tilbyder anonym misbrugsbehandling ved alle former for overforbrug eller misbrug af rusmidler. Den ambulante terapi kan f.eks. foregå i trygge rammer i naturskønne omgivelser lige uden for Aarhus

Behandlingen kan foregå når du har tid, også uden for normal arbejdstid. Det giver mulighed for at du stadig beholder kontakten til dine relationer, familien og netværket, og kan passe dit arbejde eller uddannelse i terapiforløbet.

Den terapeutiske indsats vil i starten bestå af støttende samtaler. Vi vil tage udgangspunkt i det der rører sig og måske udfordrer dig lige nu. Det kan dreje sig om oprydning i det der er lige nu, genopbygning af relationer, og at finde ud af, hvordan du ønsker at leve dit liv uden afhængighed af stimulanser.

Vi vil arbejde med dine relationer til familien og de begivenheder året bringer. Hvor dit overforbrug tidligere har haft stor indflydelse på eks.  Jul, Påske, Pinse og fødselsdage, så skal du nu genopbygge andre måder at være på i forhold til disse begivenheder. Du vil hurtigt få flere erfaringer med at livet kan leves uden alkohol eller stoffer.

Jeg vil i hele forløbet kunne tilbyde at arbejde med din familie og andre nære. I er alle en del af nogle afhængighedsmønstre, og hver især, kommer i til at tage ansvar for egen ageren. Eks. at stoppe med at bebrejde, og beskæftige sig med, hvad de andre i familien gør forkert.

Hvis der er børn i familien friholdes de naturligvis for ansvar og tilbydes hjælp. Hjælpen hos os kan være et individuelt terapiforløb, hvor de hjælpes til at se hvordan de har været nødt til at udvikle deres egne overlevelsesstrategier, og til at komme videre derfra. Det kunne også være relevant med gruppeterapi, hvor der bl.a. er mulighed for at lære andre måder, at være med andre mennesker på. De muligheder er naturligvis også gældende for voksne med behov for hjælp.

Anonym misbrugsrådgivning og vejledning

Jeg stiller mig til rådighed, hvis der er brug for en snak om problemer i forbindelse med overforbrug og misbrug. Jeg tilbyder anonym telefonrådgivning vedrørende psykoterapeutisk behandling af misbrug. Har i som par, familie eller pårørende brug for at få talt samme i trygge rammer, så book en gratis afklarende samtale hos mig, enten ved at udfylde formularen på kontaktsiden, eller ved at ringe eller skrive en sms til mig på 24 25 07 53

Terapihuset Vida er et privat tilbud og du skal, som udgangspunkt, selv betale forløbet. Men der er også andre muligheder for finansiering af behandling.

  • Finansiering via sundhedsforsikring
  • Finansieret af arbejdsgiver
  • Selvstændig erhvervsdrivende

Forsikringsbetalt misbrugsrådgivning

Har du en sundhedsforsikring med dækning for misbrugsbehandling, betaler forsikringsselskabet op til 75% af udgifterne til behandlingen. Forsikringsselskabet har tavshedspligt. Din arbejdsgiver får således ikke at vide, at du benytter din forsikring til misbrugsbehandling, medmindre du selv ønsker at fortælle det.

Arbejdsgiverfinansieret behandling

De fleste virksomheder har efterhånden en klar misbrugspolitik, hvor virksomheden enten har en sundhedsforsikring, der dækker behandling af misbrug for sine medarbejdere, eller de yder selv økonomisk støtte til behandlingen.

Selvstændig erhvervsdrivende

Fra politisk hold har man ønsket at støtte virksomheder i at hjælpe deres medarbejdere til behandling, hvis de har udviklet et misbrug af rusmidler. Derfor kan en virksomhed bogføre udgifterne til behandling som en udgift i virksomheden, uden at medarbejderen bliver beskattet af beløbet.

Denne regel gælder også for selvstændig erhvervsdrivende og det vil sige, at udgifterne til behandling, kan faktureres til selskabet, uden at man personligt beskattes af ydelsen.